Bæredygtige reproduktioner af kunstværker i 12-farvet giclée-tryk til museer, billedmagere og (web)butikker

Artimedes BV har igennem mange år været specialister inden for reproduktion og digitalisering af kunstværker. Vores familieejede firma står for høj kvalitet, kontinuitet og nært samarbejde med vore partnere.

Vores reproduktioner i 12-farvet giclée-tryk udgør en uhyre præcis gengivelse af originalerne. De ekstra grå og sorte toner, vi bruger, og den manuelle fernisering (på lærreder) sikrer en optimal kvalitet.

Det er vigtigt for vores kritiske, professionelle kunder, at reproduktionerne af deres originale værker ikke blegner eller misfarves med tiden. Derfor anvender vi farvestærkt, UV-modstandsdygtigt pigmentblæk.

Hvert giclée-print ledsages af et certifikat, der garanterer dets farveægthed i mindst 100 år!

Hvem arbejder vi for?

Artimedes BV arbejder for kendte museer, malere, fotografer og andre professionelle inden for billedverdenen, som efterstræber en bæredygtig topkvalitet. Det er vi stolte over.

Vi er også rådgivende samarbejdspartnere inden for e-handel og detailhandel. Vi har for eksempel udviklet et salgssoftware, der hjælper vores partnere med at sælge indrammede kunstreproduktioner i giclée-tryk både online og i fysiske forretninger.

Finansiel gennemførelse

Du modtager betalingen for bestillingen samtidigt med, at Artimedes modtager en kopi af bestillingen. Derefter tager vi os af hele behandlingen af bestillingen. Hver uge sender vi dig en faktura på de afsendte bestillinger. Din margin vil være yderst interessant. Kontakt os for yderligere oplysninger.

Bæredygtighed

Alle vores giclée-reproduktioner er bæredygtige. Giclée-prints hverken blegner eller misfarves, idet vi anvender pigmentblæk. Giclée-reproduktioner på lærred ferniseres to gange med håndkraft, inden de spændes op på blindrammer og indrammes. Ferniseringen får farverne til at træde yderligere frem og beskytter mod smuds og skrammer.

Det medfølgende ægthedscertifikat garanterer 100 års farveægthed.

Det træ, vi anvender til rammer og blindrammer, høstes med respekt for de lokale befolkninger og skovarbejderne. Skovenes biodiversitet påvirkes mindst muligt. Træet høstes i henhold til national og international lovgivning, med fuld udnyttelsesret. Blindrammerne er PEFC-certificerede.

Indholdstjenester

Vi kan fylde salgssoftwaremodulet med de billeder, du ønsker at sælge indrammede giclée-reproduktioner af. Det kan være billeder fra din egen samling og/eller bestsellere fra de kunstsamlinger, vi har licens til. Når softwaren er fyldt og integreret med din hjemmeside, kan salget begynde.

Digitalisering af original kunst

I visse tilfælde har du allerede digitale filer af dine kunstværker. Hvis ikke, eller hvis du ønsker at få digitaliseret nye værker, klarer vi også det. Med professionelt specialudstyr digitaliserer vi dine kunstværker, hvor de befinder sig, eller i vores egne lokaler. Vi kan også scanne dine originale værker med meget høj opløsning ved hjælp af de nyeste professionelle flatbed-scannere til både små og store formater. Disse højteknologiske scannere kan endda scanne igennem glas, så værker, der er monteret bag glas, ikke nødvendigvis behøver tages ud af rammen.

Udstillingsdisplays til fysiske forretningerl

Du kan også sælge færdigpakkede giclée-prints med eller uden passepartout i din fysiske forretning. Til dette formål tilbyder vi smukke udstillingsdisplays.
Kunden gennemløber de udbudte produkter på displayet og tager de valgte emballerede giclée-prints med hen til kassen for at betale.

Licens

Artimedes BV kan tildele licensrettigheder på vegne af billeders skabere/rettighedshavere til fabrikanter, som anvender billederne på deres produkter. Dette foregår altid i nært samråd med billedernes skabere/rettighedshavere, og kun med disses tilladelse.